Til trods for en stor ordre har man på Betonelements fabrikker, der er en del af Danmarks største udbyder af betonelementer, CRH Concrete, med 10 fabrikker fordelt rundt i landet, ikke tid til at have armene hævet over hovedet. Det skriver ByggeTeknik.
Således skal producenten de kommende seks måneder levere 25.000 tons tunge betonelementer til IKEA's kommende varehus i Skejby ved Aarhus. Varehuset opføres på en grund ved siden af det eksisterende IKEA. Det første spadestik er taget, og producenten er godt i gang med at producere de mange tons elementer.